2012: Regelændringsåret (2)
Dato:
15.03.2012
Emne:
A-kasse regler
Udvalgte artikler:
2012 bliver et år med mange regelændringer. Vi fortsætter oversigten fra sidste MA-Nyt.
Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA
Dette er vedtaget
Seks ugers selvvalgt uddannelse
Prisloftet på 3.500 kr. bortfalder, men kun for kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, dvs. AMU-kurser. Det får derfor ikke den store betydning for MA’s medlemmer.
Knap så god en meldning er, at uddannelsesydelsen bortfalder og erstattes af dagpenge. Satsen er godt nok den samme, men nu omfattes man af de samme stramninger, som gælder på dagpengeområdet.
Og en anden vigtig ændring er, at man nu skal have afsluttet sit seks ugers selvvalgte forløb inden udgangen af sin 39. ledighedsuge.
Afskaffelse af krav om beskæftigelse ved optagelse
Ændringen er en stor lettelse for studiemedlemmer, der ikke længere skal have erhvervsarbejde for at blive medlem.
MA skal ikke længere afholde sygesamtaler
Vi var i sin tid ikke glade for, at vi nu skulle indkalde ledige til samtale efter tre ugers sygdom for at rådighedsvurdere. Det kunne let blive opfattet som en kontrol af, om man nu virkelig var syg.
Mindre personligt fremmøde – mere digitalt
Ledige, der går i arbejde, på barsel, på efterløn, på pension inden for seks uger, kan få klaret de lovpligtige møder på jobcentret og i MA telefonisk eller på mail. De skal kun søge relevant og rimeligt arbejde i de sidste seks uger.
Ledige skal ikke længere pålægges at søge to konkrete job i forbindelse med cv-samtalen.
Ledige i aktivering skal ikke længere møde personligt op til lovpligtige møder. Det kan klares via telefon eller mail.
Privat løntilskud
Der er nu mulighed for, at ledige over 50 år og enlige forsørgere kan blive ansat med løntilskud i en privat virksomhed.
Dette afventer endelig beslutning og er under behandling
Forlængelse af dagpengeperioden
Forlængelsen er en klar forbedring, hvis du som ledig opbruger din dagpengeret i andet halvår af 2012.
Du vil kunne få op til yderligere 26 uger med dagpenge:
- Fik du afkortet dagpengeperioden i juli 2010 med 26 uger eller mere, vil du nu kunne få 26 nye uger.
- Blev din dagpengeperiode afkortet med mindre end 26 uger, får du forlænget med det antal uger, du blev afkortet.
- Startede din dagpengeperiode i andet halvår af 2010, og bruger du de 104 uger i andet halvår af 2012, får du 26 yderligere uger.
Genoptjeningskravet halveres
En rigtig dårlig nyhed. Medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet før den 2. juli 2012 og som ikke har genoptjent 962 timer inden, skal nu op på 1.924 timer.
Stramningen blev indført af den forrige regering, men ser ud til at komme på dagsordenen i forårets trepartsforhandlinger. Mette Frederiksen har sendt forsigtige signaler om, at “man vil se på det”.
To be continued…
>>> Regelændringsåret (1), MA-Nyt #10.











Den sidste formulering angående Genoptjeningskravet er uklar: Skal man have optjent 962 timer inden man falder ud af dagpengesystemet eller inden d. 2. juli for at få en ny dagpengeperiode?
Kære Susanne Arens
Jeg skal prøve med en præcisering med hjælp fra én af vores jurister:
Hvis man falder ud inden den 2. juli 2012, kan man nøjes med 962 timer, hvis disse timer er opnået inden den 2. juli 2012. Timerne opgøres løbende og behøver ikke at ligge efter falddatoen. De må blot ikke være indgået i en tidligere indplacering i dagpengesystemet.
Har du brug for en yderligere uddybning, kan du skrive direkte til os ud fra din situation via vores kontaktformular: https://www.ma-kasse.dk/kontakt/kontakt%20formular
Venlig hilsen
Hans Jørgen Wulff
kommunikationskonsulent i MA
Løntilskud i privat virksomhed er da ikke noget nyt. Kan man ikke det under alle omstændigheder allerede (efter 6 måneders ledighed) ? Hvad er det nye?
Mvh
Hvem har opfundet udtrykket “regelændringsåret”?
Der har formentlig aldrig været nogetsomhelst år, som ikke har været præget af regelændringer på a-kasse området! – Så hvad skulle der være specielt lige ved år 2012?
Gå blot ind i Hovedbibliotekets foryer og se “Verdens største bog” samlet af alle a-kasse reglerne! Eller se indslaget herom i TV-Avisen: http://www.youtube.com/watch?v=xe1tFr1ivX8
tak for en update!
Især håber jeg der kommer skub i den sidste del der handler om genoptjeningen. Jeg tror nemlig ikke jeg når at skaffe de magiske 062 timer inden juli. Iøvrigt har jeg alle andre steder læst at skæringsdatoen er den 1. juli. Forstået således at man skal have samlet timerne inden den 1. juli OG være meldt ledig med virkning fra den 1. juli for at kunne udnytte 962-timers reglen. Bliver sandsynligvis ikke relevant for mig, men kunne godt blive det for andre der ekesempelvis har undervisningsjob der som regel standser kort før skæringsdatoen.
@Henrik Herskind. Du har ret. De seneste år har ændringerne jo desværre altid været til det værre set fra de lediges synspunkt. Ville være rart hvis det snart gik den anden vej… Årsagen til navnet, skal søges i at det er ændringer der belv vedtaget af den tidligere regering (i samarbejde med Det Radikale Venstre) for godt et år siden, men som først træder i kraft her fra 2012. Men man kan jo kalde det hvad man vil, det er træls, dumt og urimeligt alligevel! Jeg vil beholde mig gode humør og ikke bruge plads på at uddybe min foragt her.
Ha en go dag alle…
Lasse Enevoldsen
cand.selv.
Der står:
“Ledige skal ikke længere pålægges at søge to konkrete job i forbindelse med cv-samtalen.”
Det kan man da sagtens leve med!
Jeg kunne i stedet godt tænke mig at få fuld klarhed over, om kravet om 2 job søgt pr. uge løbende gennem hele perioden stadig er gældende … … ? Hører nemlig forskelligt fra medlemmer af MA.
Kære Allan Ekstroem
Det nye er, at man inden seks måneders ledighed kan få privat løntilskud, hvis man ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau eller højere, er over 50 år eller er enlig forsørger.
Tidligere havde man ikke ret til privat løntilskud før efter seks måneders ledighed.
Håber det besvarer dit spørgsmål.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Wulff
kommunikationskonsulent i MA
Kære Joan Thomsen
Der er ikke i de seneste regelændringer sket ændringer i kravet til omfang af jobsøgning. Efter at kravet om minimum fire ansøgninger pr. uge blev droppet for nogle år siden, har der ikke været formuleret et krav om et specifikt antal ansøgninger.
MA skal konkret vurdere jobsøgningen, og vi har haft og har stadig en praksis gående på, at der som udgangspunkt skal søges flere job hver uge, dvs. som udgangspunkt mere end en jobansøgning pr. uge.
Venlig hilsen
Marianne Rossander
Afdelingschef i MA
Tak for svar. Det undrer mig dog noget, da jeg helt konkret véd, nogle MA-medlemmer får godkendt 1 enkelt ansøgning pr. uge. Det bør vel være ens for alle … … ?
Jeg troede til nu, at det var mindst 2. Og til mig er det blevet sagt for nylig, at der blev talt op ved rådighedsmødet!
Men egentlig ser jeg ikke antallet som et problem. Mit problem er, at der ikke er mange, der gider ‘se giraffen’. Så kan det jo nærmest være lige meget, hvor mange henvendelser man retter til virksomheder.
For tiden gør jeg selv en hel del ud af uopfordrede henvendelser. Og de bør vel i lige så høj grad tælle med ved opgørelsen?
> Den sidste formulering angående Genoptjeningskravet er uklar: Skal man have optjent 962 timer inden man falder ud af dagpengesystemet eller inden d. 2. juli for at få en ny dagpengeperiode? <
Du skal have optjent 962 timer inden den 2. juli 2012, og du skal falde ud af dagpengesystemet inden 2. juli 2012. Det betyder, at hvis du ligger på grænsen, så straffes, hvis du f.eks. arbejder en uge, da den måske udsætter datoen, hvor du falder ud af dagpengesystemet, og derved mister du muligheden, for at kunne genindplaceres med 962 timer. Ferie har også betydning, og G-Dage. Og for ferie, afhænger det af, om du bare en af dagene i ferieugen, har klippet dagpenge. Hvis du har en samlet uges ferie, skubbes falddatoen for dagpengeretten en uge, og dermed risikerer du, at miste retten til genindplacering. Det gælder vist ikke ferie, der er optjent på dagpenge, men hvis du har været i job – og her gælder også støttet job, såsom løntilskudsarbejde – så vil den optjente ferie, ikke klippe dagpenge, og dermed udskubbes datoen en uge. Den eneste mulighed, for at opnå at kunne blive genindplaceret, kan være at højst afholde 4 dages ferie per uge. Mange, af dem der har fået forkortet dagpengeretten, og optjent 962 timer, før de nye reglers indførsel, vi opdage, at de ikke kan blive genindplaceret. Årsagen her, skyldes blandt andet regeringens forlængelse af dagpengeretten, til at fortsætte året ud, uden at at ændre datoen, for overgangsreglen. Har man optjent 962 timer inden de nye regler, vil man opdage, at ens genindplacering er blevet frataget en, og man kun får dagpenge til 31. december 2012, hvorefter det så er kontanthjælp. Ingen, der har optjent 962 timer, før de nye regler trodte i kraft, og som har fået forkortet dagpengeperioden, vil med forlængelsen, kunne genindplacres på de 962 timer, men de skal have mindst 1924 timer. Før reglerne, kunne nogle, hvis de ikke havde haft arbejde, der udskød datoen. Eksempelvis vil arbejde på 29 timer per uge ikke udskyde datoen, hvis der samtidigt trækkes supplerende dagpenge, og passes på med at ikke holde en ferieuge samlet, meddens et regulært fultidsjob, vil hæve genindplaceringskravet til 1924 timer.