Artikel:
A-kasser bakker op om lovændring for 65-årige

Dato:
05.05.2011

Emne:
A-kasse efter 65


Share


  • Artikler 2011
  • Artikler 2012
  • Artikler 2013
  • Artikler 2010



  • Udvalgte artikler:

    A-kasser bakker op om lovændring for 65-årige

    Fra Ældre Sagens hjemmeside den 11. april 2011.

    En lang række a-kasser glæder sig over Ældre Sagens stævning af Beskæftigelsesministeriet. De ønsker også loven ændret, så 65-årige ikke automatisk smides ud af a-kasserne.

    Ældre Sagen får nu opbakning fra en lang række a-kasser i sagen om aldersdiskrimination i a-kasserne, hvor loven tvinger a-kassen til at smide medlemmerne ud, når de fylder 65 år.

    A-kasserne vil nemlig gerne holde på deres medlemmer, og det glæder økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

    ”Den brede opbakning til ønsket om en lovændring afspejler, at de nuværende regler er ude af trit med ønsket om, at seniorerne skal blive længere på arbejdsmarkedet”, siger Jens Højgaard og fortsætter:

    “Jo flere der bakker op, jo bedre bliver muligheden for at få politikerne til at føre ændringen ud i livet”.

    Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har endnu ikke reageret på Ældre Sagens stævning, der blev sendt af sted for en måned siden.

    En af arbejdsløshedskasserne er Magistrenes a-kasse, hvor formand Frederik Dehlholm kalder loven for aldersdiskriminerende.

    Han undrer sig over, at politikerne vil have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet samtidig med, at seniorerne smides ud af a-kassen.

    Frie Funktionærers a-kasse har adskillige arbejdende medlemmer over 65 år, der gerne vil forsikres, siger forsikringschef Vivi B. Arnoldus. Lovgivningen er alt for stiv, når folk mister deres a-kasseforsikring pga. dåbsattesten.

    A-kasserne hos 3F og HK bakker ligeledes op om en lovændring, så folk kan blive i a-kassen, hvis de ikke har planer om at trække sig tilbage. Lederen af 3F’s a-kasse, Morten Kaspersen, peger dog på, at systemet ikke skal udnyttes.

    Den problematik er Jens Højgaard fra Ældre Sagen opmærksom på.

    ”Det er klart, at de 65+-årige lige som alle andre skal opfylde de almindelige rådighedsregler, være aktivt jobsøgende osv. Det generelle fokus i dagpengesystemet på at undgå misbrug skal naturligvis gælde alle aldersgrupper”, fortæller Jens Højgaard.


    4 kommentarer

  • Jørn Bredal-Jørgensen siger:

    Da jeg har tænkt mig at blive adskillige år efter de 65, kan jeg kun bakke op om initiativet.

  • Benny Silvert siger:

    Jeg kan kun bakke op om dette sagsanlæg.
    Vi har at gøre med en klar overtrædelse af loven om diskirminering, som i dette tilfælde drejer sig om alder.
    At være tilknyttet arbejdsmarkedet, uden at kunne forsikre sig mod uønsket ledighed ligesom alle andre, burde være en aprilsnar.
    Desværre er det fakta.
    Hvad vil EU-domstolen f.eks. sige til det?

  • Jens Jensen siger:

    Regeringen ønsker, at ’60+-erne’ skal bliver længere på arbejdsmarkedet – og den har valgfrihed som en mærkesag. Derfor burde det være en selvfølge, at arbejdstagerne selv vælger deres tilbagetrækningsalder og selv melder sig ud af A-kassen, når det er relevant – sellvfølgelig under hensyntagen til helbred og åndsevner. Derfor kan det kun gå for langsomt for regeringen med at få afskaffet den ’65-års-regel’. Det kumme være et tiltrængt bevis for en seriøs arbejdsmarkedspolitik, hvis dette skete.

  • Frederik Dehlholm siger:

    Tak for opbakningen. MA rejste denne sag for et år siden og har nu fået held til at få opbakning om den fra mange sider. Pres endelig på overfor de politiske kontakter I evt. har.
    Venlig hilsen
    Frederik Dehlholm
    Formand for MA

  • Du får tilsendt MA-Nyt 8 gange årligt.

    Har vi din e-mail-adresse, får du MA-Nyt automatisk, men du kan altid afmelde det.

    Tilmeld eller afmeld dig her.

    MA-Nyt bringer historier, der udfordrer og inspirerer. Og nyheder og synspunkter, du kan kommentere på.

    Har du en god historie? Kontakt redaktionen hjw@ma-kasse.dk