Anden aktør: Flere grelle eks.
Dato:
10.02.2011
Emne:
Medlemmets advokat
Udvalgte artikler:
Nedenstående eksempler illustrerer de aktuelle problemstillinger i aktiveringssystemet. MA’s bedste råd er:
Forvent hjælp af støtteordningerne, men forvent ikke at aktørerne kæmper din sag. Forbered dig selv, sæt dig ind i reglerne, spørg os, rådfør dig med os, arbejd selv for den bedste udvej, vær ude i god tid, kommuniker skriftligt med aktører og jobcentre og vær indstillet på at anke urimelige afslag fra anden aktører og jobcentre.
# 1
Cand.tech.soc. med sagsbehandlererfaring fra kommunale miljøforvaltninger aktiveres i løntilskud med denne arbejdsbeskrivelse:
”Arbejdet består i at taste navn og personnummer på personer, der har bestået sejlads for fritidssejlere i årene 1956 til 1999, ind i en database over fritidssejlerbeviser.”
Kommentar til stillingsbeskrivelsen fra arbejdsgiver:
”Jeg tænkte, at denne stilling måske kunne passe til en ledig, der mangler erfaring på arbejdsmarkedet eller lign., og/eller som måske ikke har den store erfaring i at arbejde foran en computer.”
Som oplæg til samtalen med arbejdsgiver har medlemmet fået denne besked i en mail fra anden aktør:
”Jeg vil bede dig kontakte Søfartsstyrelsen og bekræfte, at du kommer til samtale og naturligvis tager imod det tilbud, de giver. Du har desværre ikke noget valg og skal ikke tale med arbejdsgiver om din situation – det kan få den konsekvens, at du ikke får jobbet, og det skal indberettes til a-kassen, at du ikke samarbejder. Det vil jeg være virkelig ked af….du skal ikke tale med arbejdsgivere om din situation og dine øvrige planer.”
Efter et langt og ihærdigt tovtrækkeri er det lykkedes MA at få pågældende anden aktør til at opgive. Medlemmet skal ikke lave tastearbejde i et løntilskudsjob.
#2
Cand.mag. i samfundsfag og naturvidenskab med mangeårig undervisningserfaring fra universitets- og seminarieverdenen, nu også meritlærer, aktiveres i to ugers virksomhedspraktik på folkeskole. Arbejdsopgaver: at dymotekste og -præge 800 folkekoleelevers navne på tilsvarende 800 USB-nøgler.
Anden aktørs forarbejde bestod i at fremsende tre ugentlige mails til den ledige:
“Hej, jeg har skaffet dig en samtale på skolen. Du skal tale med skolelederen. Jeg vil deltage ved samtalen.”
Medlemmet accepterede virksomhedspraktikken for at slippe for flere samtaler under overvågning af jobkonsulenten. Han måtte dog selv gøre alt papirarbejdet for arbejdsgiver og anden aktør.
#3
Cand.mag. søger kurser for at opnå undervisningskompetence som gymnasielærer i dansk og har tilsagn om job fra et VUC. Får blankt afslag på kurserne af først anden aktør og siden af jobcentret. Havner i systemets Bermudatrekant. Kurserne strækker sig fra nu til maj måned, men medlemmet er under anden aktør til 24. februar, og da er tilmeldingsfristen overskredet, kurserne allerede i gang og efteruddannelsen dermed tabt på gulvet.
Historien ender dog godt: MA kontakter personligt direktøren for den pågældende anden aktør og medlemmet får sine kurser.
»» Læs flere gode råd i MA’s pjece Aktivering og anden aktør.
»» Vurder din anden aktør og se andres vurderinger på MA’s site andenaktoer.dk










http://www.dagpengeland.dk
Det virker lidt umotiveret og formålsløst at skyde med spredehagl efter Anden Aktør på denne måde. Jeg har udelukkende haft positive oplevelser med min Anden Aktør, Job Vision Aalborg, og de har i den grad kæmpet min sag. Modsat MA der det meste af tiden blot agerer kontrolinstans der skal sørge for at vi overhodler reglerne.
Ovenstående eksempler står lidt alene. Hvorfor får vi ikke lov at høre de gode oplevelser? Og hvorfor lægger MA ikke op til et samarbejde med Anden Aktør, i stedet for at advarer mod dem?
Det er klart at vi skal af med de brådne kar, og ledige skal ikke sendes ud i ligegyldige aktiveringstilbud. Men måske MA, og de øvrige A-Kasser, kunne bruge kræfterne på at løse problemerne i samarbejde med Anden Aktør, i stedet for at fremhæve dem.
Hvor er det skønt at høre, at at der findes solskinshistorier!!
Undertegnede har haft nær kontakt til MA, der findes stakkevis af berettigede klager over 2. aktør. Har selv været i møllen. Aldrig er jeg i mit 52 årige liv, blevet nedgjort i den grad, og aldrig har jeg set så megen dårlig kommunikation mellem medlem og 2. aktør.
Mage til ukvalificerede “konsulenter” hos 2. aktør skal man lede længe efter.
Der er ganske enkelt tale om “pengemaskiner”. Glædeligt er det, at flere 2. aktører må dreje nøglen om for deres pengegriske virksomheder. Have a nice day
Jeg tror de fleste – inklusiv mig selv og desværre også en del fra min omgangskreds – kan fortælle mindre flatterende historier om anden aktører.
Jeg er pt. hos Alecto og deres Jobkanon (jobsøgningskursus-aktivering) på et to måneders forløb. Alecto skulle være en af de bedre anden aktører, og jeg vil da også sige, at vi bliver behandlet som mennesker og der hersker ikke en børnehavepædagogisk tilgang til os ledige.
Men hjælpe – det kan de altså ikke. Jeg tror ikke på, at jobkonsulenterne der er bedre til at skrive ansøgninger end jeg, ligesom de heller ikke kan skaffe reelle jobåbninger. De kan motivere en til at søge praktik og løntilskudsjob, og så har de gjort deres – de får jo stakaterne så snart vi ledige kommer i gang med sådanne forløb.
På mig virker det helt ude i hampen, at man har oprettet et så dyrt og ineffektivt system, som skovler penge ind ved at vi ledige selv tager initiativ til at finde praktik, løntilskud eller reelle jobs.
Der er under krisen forsvundet 200.000 ufaglærte jobs og de kommer ikke tilbage. Hvordan kan man få sig selv til at tro, at man kan hjælpe ufaglærte ledige tilbage på arbejdsmarkedet ved at sende dem til anden aktører?
Og hvordan kan man tro, at akademikere som selv finder en eller anden åbning til jobmarkedet skyldes anden aktørers indsats?
Jeg mener, at man bør dreje halsen om på dette enormt dyre og ineffektive system og så kanalisere pengene over i efteruddannelse. Reel efteruddannelse, som ufaglærte kan bruge til at øge deres reelle employability og det samme for os andre.
Man kan ikke tvinge folk i jobs, der ikke findes! Man kan kun stresse folk ved at forkorte dagpengeperioder og lave kontanthjælpsloft mv. Og anden aktører er blevet endnu en stress- og kontrolfaktor og har intet med hjælp, råd og vejledning at gøre.
Jeg ser frem til, at mit jobsøgningskursus stopper så jeg kan komme over til powerjobsøgerne, som er et privat NON-profit foretagende, som har fantastiske resultater.
Svar på Johannes Jacobsens kommentar:
Det har vist aldrig været hensigten at vi ledige skulle kunne gå til Anden Aktør og få alle jobmulighederne serveret foran os. Hensigten er stadig at vi selv skal lave arbejdet, med støtte fra Anden Aktør. Jobcentrene er jo ikke klædt på til denne opgave.
Ja, vi bliver opfordret til at søge praktik- og løntilskudsstillinger. Hvis der var masser af jobs at finde ville Anden Aktør også kunne tilbyde dette, men i det tilfælde ville vi sikkert heller ikke side så mange ledige hos Anden Aktør.
Jeg tror at “hjælp til selvhjælp” er nøgleordet i denne sammenhæng. Og hvis det kommer i form af private uafhængige tiltag synes jeg det er helt super. Jo flere muligheder jo bedre.
Det kan være at jeg bare har været utrolig heldig med at vælge Job Vision, og jeg er da heller ikke blind over for de mange dårlige tilbud der findes. Måske man kunne sertificere Anden Aktør så det bliver lettere at gennemskue de gode udbud?
Hos JobCenter Rebild som jeg tilhører, er der kun mulighed for at vælge mellem to Anden Aktører, måske de allerede har tjekket kvaliteten af udbyderne?
Jeg er ligeledes hos Alecto og Jobkanonen – først var jeg der ufrivilligt i 6 måneder fra juni til december, derefter havde jeg en oplevelse af at Alecto kunne tilbyde mig lidt andet, som Anden Aktør, da jeg så at sige bare var placeret på et loftrum foran en computer sammen med ca. 70 andre akademikere. I Januar var jeg så til møde med konsulent fra Alecto med håbet om at jeg kunne tilmelde mig et kursus der gav mening for at kunne skabe jobperspiktiver og udvide mine kompetencer, det sidste 1/2 2år jeg skulle være tilknyttet. Ordret blev der sagt: “du kan da godt søge, men du får det med sikkerhed ikke”. Nu har Alecto placeret mig endnu en på jobkanonen foran en computer i 3 md. frem til april – totakt perspektivtløst. Jeg må sige at frustrationen vokser og muligheden for at vælge og bleve indraget er frarøvet mig.
Pointen er, at hjælpen er meget sparsom – ofte vil man opleve, at man ved lige så meget om regler, opbygning af CV, den gode ansøgning, uopfordrede henvendelser, praktik og løntilskud osv. som de kære konsulenter.
Ergo har vi et system, der belønnes for… ingenting. Fordi vi netop selv klarer sagen. Det er jo ikke hjælp til selvhjælp at komme og få sit kryds kl. 9 hver morgen og så vælge om man vil gøre som man plejer foran computeren, eller deltage i en workshop, hvor der ikke rigtig kommer noget nyt og revolutionerende frem.
Jeg kunne fx godt bruge noget karrierevejledning som kunne give mig idéer til, hvor mine kompetencer kan bruges udover de jobtyper, jeg i forvejen kender til og derfor koncentrerer min søgning omkring. En sådan gedigen vejledning ville også kunne anspore mig til at blive lidt mere ‘aggressiv’ i mine uopfordrede henvendelser, fordi jeg bedre kunne eksplicitere for en kommende arbejdsgiver, hvilken værdi jeg kunne være for dem.
Eller fx muligheden for at tage forskellige certifikater igennem disse aktører – DISC, Prince2 – you name it.
Den slags findes ikke på jobsøgningskurserne, for det er de simpelthen ikke uddannet til. Konsulenterne er jo i virkeligheden ikke bedre til deres job end du og jeg ville være, hvis vi ønskede os ind i den branche.
Sådanne muligheder ville HELT sikkert øge min/vores employability, og skabe bedre og hurtige resultater. Men det er vi henlagt til selv at betale for, hvilket er meget svært på dimmitendsats.
Jeg efterlyser med andre ord, at vi får noget for pengene – for én ting er sikkert; det system koster kassen, men jeg føler mig ret overbevist om, at en gennemgribende undersøgelse (fx et ph.d. projekt) ville vise, at det er tvivlsomt, hvor stor en gevinst det system i virkeligheden er.
Helt klart, hvis jeg løber tør for alternativer for at tjene gode penge stifter jeg selv en Anden Aktørs virksomhed. Kender efterhånden et par stykker, som modtager gode penge for at afholde “kurser” og sende MA’er til at sælge Hjem-Is.
Jeg havde faktisk glæde af 2. aktør i form af Alecto Odense, men Jobcenteret skiftede, så jeg overgik til job.dk. Nu ved jeg der er to slags 2. aktør. De som faktisk gerne vil hjælkpe, og de som bare vil malke pengekassen. Jeg mødte op hos job.dk med 2 kursusønsker, og så et måbende ansigt. Jeg skulle sende en skriftlig begrundelse til hendes chef! Efterlang tid og rykker var det et totalt NEJ. Jeg klagede til jobcenteret og fik medhold. Desværre var kurserne nu overstået, men jeg blev løst fra job.dk. Der så kun Ramsdal at vælge, og de er ligeså umulige og nedladende. Så klag , klag , klag. Til jobcenteret, til A-kassen. Klag. Der bruges 6,6 milliarder til ingen verdens nytte!! Lad os få pengene til regulær uddannelse.
Ja, nu skal I endelig ikke tro at det hjælper at gøre indsigelse og at A-kassen så hjælper og er på jeres side. Jeg har haft en konflikt med Ramsdal og der valgte MA at holde med Ramsdal og dømme mig ude. Jeg har diabetes og skulle efter MAs opfattelse have været sygemeldt…jeg stod jo i den situation efter MAs opfattekse ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg har klaget over MA til direktoretet, men skulle MA få ret så vil det jo føre til et væld af nye pensionister på grund af diabetes!!!
Fordelen ved at have en Anden Aktør, der går ind i din sag, din baggrund, dine erfaringer, kvalifikationer, ønsker og drømme, burde være indlysende for de fleste. Problemet – ahemmm… Udfordringen er dog, at det er de færreste, der oplever at have en sådan Anden Aktør tilknyttet.
Jeg har tidligere været tilknyttet Alecto, som havde en sørens sød og rar dame, som jeg kunne snakke med hvert kvartal. Stort og småt, løst og fast. Men aldrig nogen konkrete forslag, formidling eller tro på noget som helst. Det er selvfølgelig næppe hendes skyld, for hun er lige så lidt skaber af systemet som os andre.
Nu er jeg tilknyttet Ballisager og en sød og rar midaldrende mand, hvis fornemste forslag har været at sende uopfordrede ansøgninger, og som allerede havde smidt mig på deres jobsøgningshold og sendt jobplan afsted til MA’s godkendelse uden mit vidende eller tilsagn – og inden mit første møde.
Nu er jeg vel så heldig, at jeg har været i systemet i lang tid og kender reglerne ind og ud… og ind igen. Derfor kan jeg nu være i virksomhedspraktik og lave noget spændende – og samtidig søge job ved siden af.
Men Anden Aktør er pengemaskiner med en lav grad af etisk sindelag. Jeg nægter at fortælle, hvilken fugl eller farve jeg føler mig som… og jeg nægter at deltage andet end som passivt medlem. Jeg er nemlig færdig med at nikke og neje i det her system… og som Marianna skriver herover, så klag og råb jeres frustrationer ud, når folk ikke gør, som I ved bedst!
Der er vist efterhånden ingen tvivl om, at anden aktører for det meste er et totalt spild af penge fra statens side. ‘Hjælp til selvhjælp’ – my ass – det er kun selvhjælp.
Det er utroligt at tænke på, at man bruger penge på sådan noget fis og samtidig skærer ned på bl.a. psykiatrien, uddannelse mm.
Tanken bag anden aktører står for en forældet samfundsopfattelse: at alle kan skaffe sig et job, hvis man bare gider. Sagen er, at vores samfund har ændret sig til, at man skal være professionsuddannet for at få et specifikt job eller også bare være villig til at slikke røv og have skarpe albuer. Ufaglærte folk og folk med generalist-evner har det således svært. På trods af, at de i kort tids ansættelse sikkert kunne tillære sig en bred ramme af jobs: for helt ærligt, arbejdsgivere overvurderer, hvad jobs reelt kræver – de gider bare ikke bruge tid/penge på at oplære folk.
Jeg har prøvet to slags anden aktører: den dårlige slags, som var JobVision i Århus, der bød på absolut ingen hjælp – det bød derimod på et tag over hovedet, hvor man kunne søge jobs, ligesom man ville have gjort hjemmefra. Konsulenternes ‘kompetencer’ var så håbløse, at det var til at både grine og græde over.
Den ‘gode’ anden aktør oplevede jeg gennem Ballisager i Århus, som giver langt mere kompetent rådgivning. De har hjulpet mig til at få efteruddannelse gennem opkvalificerende løntilskud (en mulighed, som mange akademikere går glip af, da de får ufaglært arbejde fordi de flygter ud af arbejdsløshedssystemet).
Jeg vil dog med fed understregning påpege, at den DÅRLIGSTE ERFARING jeg i alt tid har haft, var MAGISTRENES A-KASSE. Her har jeg ikke engang fået noget der ligner hjælp eller bare et godt råd med på vejen. Derimod har jeg oftest mødt nedladende rådgivere, der skælder ud, når man ikke søger jobs på den meget specifikke måde, som ‘systemet’ krævede. Kritikken af anden aktører rammer desværre A-kassen lige i egen haleben – for de er selv ligeså slemme selv, hvis ikke værre.
Tjaa hverken MA eller anden aktør havde styr på mig. Jeg måtte lærer MA at tælle så de kunne se jeg skulle starte på ny dagpenge periode, desværre nåede jobcenter at sende mig til anden aktør inden MA fik det rettet, så der var lige en anden aktør der scorede kassen på ingenting for fandt et job 14 dage senere – men så kommer udfordringen at få fortalt anden aktør at nu har man et job, så man skal ikke længere snakke med dem! (Overvejde forresten at søge MA konsulentens stilling for havde mere styr på reglerne end ham)
Selv om man hører om kritik af anden aktør er jeg nu tilfreds med min konsulent. Han tager sig tid til at høre på en. jeg får gode råd med og forslag til job jeg kan søge ud fra mine kvalifikationer.
Alligel mener jeg, at det er forkert, at et konsulentfirma (2. akør) rådgiver om job der næsten er umulige at få. Hvornår går MA til beskæftigelsesministeren og siger: “Pengene skal følge den ledige”.
Hvis den ledige finder et løntilskudsjob kan de penge som konsulenten får ligesågodt have udgjort lønnnen helt.
Samtidig hjælper det ikke noget, hvis man ikke kan få lov til at tage et kursus eller andet der kan hjælpe en til at komme i arbejde. Hvorfor er MA imod dette. Det er med at støtte op om folk, hvis de har en god idé!!!!!
Jeg har lige siddet og læst kommentarerne igennem her på siden. Jeg kommer lige ud af en 3-måneders ledighedsperiode, og det er ikke min første.
Jeg er (blandt andet) spildesigner af profession, hvilket vil sige at jeg egentlig designer og tilrettelægger systemer, så systemets dele kan fungere gnidningsfrit sammen, plus at brugeren af systemet kan interagere med alle delene, direkte eller indirekte.
Jeg kan ikke forestille mig noget dårligere tilrettelagt system end ledighedsmøllen. Selv systemets dele og kontrollører (jobcenter, 2. aktører, a-kasser) kan ikke blive enige om reglerne, og der er enorme mængder redundant information der bliver kastet frem og tilbage. Der er langt flere regler i systemet end der er brug for, nogle af dem tilsyneladende modstridende. Derudover er der fuldstændig nytteløse dele i systemet, for eksempel de 2. aktører der ikke leverer nogen værdi i deres ydelser. Læs for eksempel bloggen “dagpengeland” for nogle rigtig gode, dårlige eksempler.
Effektivisering er vist lidt af et fy-ord i det offentlige, men hvis ledighedssystemet var et system der skulle generere profit og konkurrere med privat-ejede virksomheder, så ville det ikke have en chance. Enhver person med sans for effektiv forretningsgang ville kassere størstedelen af systemet og starte forfra. Det er mig en gåde at det bare fortsætter med at eksistere, til trods for hvor demonstrativt elendigt det er.
Jomsøgningskurserne, øøøhhh ”forløbne” (et forløb må være et kursus uden indhold) er og bliver AKTIVERINGSPYRAMIDESPIL… De få der tjener penge er 2. aktørernes ejere. Der er ikke noget reelt indhold. Der er en masse involverede – de ledige. Og der er nogle der bliver røvrendt økonomisk og er til grin for egne penge, nemlig skatteyderne….
Arbejdsløshedsindurtsien er sundhedsskadelig, kontraproduktiv, samfundsnedbrydende, forurenende, mafiøs og en gang ukvalificeret spild af skatteydernes penge. MA virker som villige lakajer for arbejdsløshedsmafiaen.
Helt overordnet er den nuværende model for jobsøgning spild af tid og et markant udtryk for mangel på respekt for den jobsøgende. Regeringen = finansministeren representerer kun en sygelig mistro, mistillid over for de jobsøgende. Dette understøttes af en rigid kontrol af om vi skriver 4 – nu mindst 2 om ugen for at V+O+k kan vise deres kærnevælgere at de gør noget for at reducere arbejdsløsheden. Tusindvis af mennesker sidder og ansøger de samme job. 3 – 500 ansøgninger til en stilling – det er helt normalt. Hvorfor kan vi dog ikke få lov til at blive efteruddannet eller omskolet – vi har jo tiden og lysten til det. dette cirkus er spild af tid og penge. Har hørt om et firma der kontrollerer fremødet med stopur – det er sygeligt. Regeringen har slet ikke forstået alvåren i at 150.000 arbejsdpladser har forladt landet på kun 2 år. Reduktionen af dagpengeperioden er en svinestreg af historiske dimensioner – den flytter ansvaret for jobsituationen over på den jobsøgende og stresser helt meningsløst. Det er uden perspektiv og udtryk for en mangel på respekt for konsekvenserne for de jobsøgende. Regeringen ønsker vel at 5-10.000 bliver hjemløse, for på den måde at lægge pres på lønmodtagerne og deres organisationer. VOK ønsker amerikanske tilstande.
Min oplevelse af 2.aktør er ikke så negativ som mange de ovenstående eksempler. Måske skyldes det at jeg selv har fundet mit løntilskudsjob, så der kun var lidt arbejde tilbage for 2. aktør (Carpacent). Det udførte de til gengæld upåklageligt – jeg måtte ganske vidst underskrive en erklæring om at jeg ville gennemføre det forløb jeg var blevet pålagt, hvilket naturligvis er noget pjat, når det var et job jeg selv havde fundet, men sådan er reglerne åbenbart.
Papirarbejdet udførte 2. aktør hurtigt godt, og de tvivlspørgsmål som opstod undervejs, fik jeg også hurtige og kvalificerede svar på. De 6-7 konsulentsamtaler som foregik pr. tlf. til min arbejdsplads, blev ført i en god positiv tone, så det var også i orden, så længe man ikke forventede en aktiv indsats for at finde arbejde til ‘en – og det skal man ikke.
Når jeg alligevel ikke er helt tilfreds skyldes det først og fremmest, at jeg stort set fik en ny konsulent ved hver henvendelse, fordi den tidligere var blevet syg. Den nye konsulent kendte slet ikke min situation, så man fik en klar fornemmelse af at projektet (mig) bare skulle overstås, så der kom penge i kassen.
Man kommer som jobsøgende ikke udenom fornemmelsen af at systemet 2. aktør er et ideologisk projekt (som privathospitaler) hvor udgangspunktet er, at penge tjent af et privat firma, er bedre end en opgave løst af det offentlige – selv om det skulle være lidt dyrere.kontrolfunktion, som holdes i live af den grundholdning, at der i virkeligheden er arbejde til alle, og at den ledige blot er forvænt og lidt doven, og bare venter på at den offentlige forsørgelse skal tage slut, inden han/hun begynder at arbejde igen – hvordan skal man ellers forstå den politiske tankegang at nedsættelsen af dagpengeperioden skaffer flere i arbejde?
Ma-kasse.dk Meld dig ind i MA
Du får tilsendt MA-Nyt 6-8 gange årligt.
Har vi din e-mail-adresse, får du MA-Nyt automatisk, men du kan altid afmelde det.
Tilmeld eller afmeld dig her
——————————————————————————–
MA-Nyt bringer historier, der udfordrer og inspirerer. Og nyheder og synspunkter, du kan kommentere på.
Kontakt redaktionen hjw@ma-kasse.dk
——————————————————————————–
Iøvrigt er den lære jeg har draget af mine oplevelser med systemet omkring os ledige, at det slet ikke drejer sig om at hjælpe os med at finde arbejde. Det har såvel Jobcenter som A-kasse meldt klart ud. Kun 2. aktør førsøger at holde liv i den illusion. I virkeligheden er der blot tale om en særdeles veludviklet kontrolfunktion, som holdes i live af den grundholdning, at der i virkeligheden er arbejde til alle, og at den ledige blot er forvænt og lidt doven, og bare venter på at den offentlige forsørgelse skal tage slut, inden han/hun begynder at arbejde igen – hvordan skal man ellers forstå den politiske tankegang at nedsættelsen af dagpengeperioden skaffer flere i arbejde?
Tak for nogle spændende indlæg. Vi gør hvad vi kan i MA for være Medlemmets Advokat overfor den mishandling, som medlemmerne udsættes for i hele dette absurde system. Vi arbejder ihærdigt på at ændre dette system og har da bl.a. også indsendt over 50 ændringsforslag til Inger Støjberg i forbindelse med kampangen “Væk med bøvlet”
Som formand for MA ligger det mig meget på sinde at forbedre servicen i MA. Det er min topprioritet. Derfor har jeg også oprettet en Ris og Ros kasse på MA’s hjemmeside. Hvis nogle af jer, der har kritikker af MA, vil ulejlige jer med at skrive til denne postkasse med en uddybet kritik, vil jeg være meget glad. Vi bruger systematisk, de kritikker vi får, til at forbedre os i MA.
Iøvrigt trækkes der lod om vin hver 3. måned imellem de indlæg, der kommer til Ris og Ros kassen.
En enkelt kommentar til indlægget fra Gæst. MA er på ingen måde imod, at man kan få lov til at tage et kursus, der kan hjælpe en til at komme i arbejde. Vi støtter naturligvis medlemmer i at få kurser.
Venlig hilsen
Frederik Dehlholm, formand for MA
@Torben K. Hansen.
Job Vision er et godt sted at være. Jeg har haft kontakt med en del forskellige anden aktører, på grund af et meget omtumlet forhold til arbejdsmarkedet siden 2004 og jeg vil klart udnævne Job Vision (Århus) til et godt sted med en positiv, rummelig og menneskelig omgangsform.
Jeg har (hos en anden anden aktør) oplevet det samme som case #3. Jeg blev dog “heldigvis” syg og måtte sygemelde mig inden de i stedet for pædagogiske kurser under SVU, sendte mig ud i case #2. Det var et meget sygt cirkus, hvor jeg virkelig lærte hvilken rådden økonomi og tankegang der er bag idéen om anden aktør.
Jeg udelukker selvfølgelig ikke, at folk kan have negative oplevelser med JobVision, men jeg vurderer dem til at være det bedste af det bedste indenfor deres område. Alligevel ville jeg overalt ønske, at mistænkeliggørelsen og den massive og enormt kostbare kontrol af arbejdsløse her i Danmark, får en brat ende hurtigst muligt. Dels er det meget hæmmende på det personlige plan i forhold til initiativ, værdighed, selvværd og kreativitet, i en situation hvor man netop har mest brug for disse ting. Dels er det forargende, at der bruges så store pengesummer på dette område i en tid med et massivt pres på de offentlige finanser. Det er intet mindre end bindegalt.
Lad mig citere Holger fra MA Århus: “Folk kommer i arbejde, når der er job”. Det er en dyb sandhed om arbejdsløsheden i Danmark.
@Lasse Enevoldsen
Jeg vil så til gengæld mene, at JobVision Århus er den dårligste anden aktør overhovedet. Jeg forestiller mig at det er ret afhængigt af, hvilken konsulent man kommer til kursus hos. Det lyder som om, at du har haft en god én.
Hej A-kasse. Det er rigtig godt i bringer dette op! så jeg kan se at det ikke bare er mig, der er blevet udsat for urimeligheder. Jeg har skiftet konsulent hos IKU, konsulenten skrev bl.a. e-mail til mig mens jeg var på ferie og pressede mig i den grad!! Min erfaring er, at det for Anden Aktør handler mest om at presse den ledige (også når man er på 6ugers kursus/holder ferie), få den ledige i aktivering – modsat hvad det for mig handler om: AT KOMME I ARBEJDE. F.eks. er det mere vigtigt at komme i praktik end at søge job/gå til jobsamtale! Jeg forstår det simpelthen ikke!! Jeg vil langt hellere være hos AF, der for mig har et menneskeligt ansigt og lang mere effektiv i f.eks. deres afholdelse af fællesmøder!
Det var dog mange nedslående historier at læse. Måske kunne MA hjælpe sine medlemmer ved at kortlægge udbuddet af “anden aktører” – da det virker som en branche med revl og krat. Jeg har selv undervist hos Job & Uddannelse i Gladsaxe, der havde mange tilfredse kursister, men her var problemet, at kun få kmmuner var opmærksomme på denne aktør, og ledige måtte selv gøre sagsbehandleren i deres kommune opmærksom på hvilken “anden aktør” de ønskede…
Kære Tommy P.
Jeg kan fortælle dig – og andre medlemmer – at MA senere på måneden lancerer et helt nyt site, andenaktoer.dk, som netop skal opfylde dit formål.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Wulff
kommunikationskonsulent i MA
Jeg vil give ALECTO NUL (0, NULL) for deres “indstats” såfremt det var muligt. Deres lokaler (på Nørrebro) er en kælder fyldt med computere hvor man “skal sidde og søge jobs” – - imens de til den (eneste) personlige samtale understreget at dette jo IKKE er måden at få job på!?
Min “konsulent” havde jeg 1 stk møde med, hvor han indrømmede at Alecto jo ikke kunne hjælpe en akademiker som jeg(!), hvorefter jeg foreslog at jeg fremsendte en handlingsplan over mine ansøgninger og aktiviteter. Det tog mig derefter 1 UGE (3 rykkere) at få manden til at svare på min fremsendte e-mail!!. Da jeg efterfølgende var til møde derude – - havde han GLEMT vores aftale, min handlingsplan, og mit ansigt. Han måtte spørge til hvad mit navn det var?
HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET SVINERI at give til jobansøgere, eller i det hele taget bare en måde at behandle mennesker på!?
Måske man skulle anskaffe sig sådan en her?
http://suspectokontrollerer.blogspot.com/
Jeg har selv fundet job med løntilskud fra 1. februar og kunne ikke forstår hvorfor har jobcenter sendt mig alligevel på jobsøgningskursus i januar.Efter, at jeg har læst alle kommentarer, forstår jeg det meget bedre.
Var det ikke meningen ifølge finansloven for 2012, at tvangsaktivering via anden aktør skulle afvikles, så akademikere ikke længere skal generes af anden aktør?
Dette citat er fra min a-kasse’s hjemmeside (AJKS):
Aktivering af akademikere
* Den obligatoriske brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere afskaffes.
Skal man mon så forstå det sådan, at hvis man allerede er i anden aktørs elendige klør, så bliver forbandelsen ophævet sådan ca. nu eller i starten af januar 2012, eller er man stavnsbundet tiden ud, hvis man blev pågrebet af anden aktør inden den nye finanslov trådte i kraft?
Kære JG
Jo, det er rigtigt at ophævelsen af det obligatoriske LVU-udbud er en del af finanslovsudspillet. Men vi har rent faktisk endnu ikke set noget mere konkret lovforslag på det.
Oprindeligt står afskaffelsen af den tvungne brug af anden aktør for akademikere til forventet ikrafttræden pr. 1. marts 2012, men der foreligger altså endnu ikke mere konkret udspil, så hvordan ledige, der allerede er ‘lagt ud’ til anden-aktør vil blive omfattet af de formodentlig kommende regler, er heller ikke kendt på nuværende tidspunkt. MA skal nok informere, så snart vi ved mere.
Venlig hilsen
Marianne Rossander
Afdelingschef i MA
At det obligatoriske element bortfalder, betyder desværre ikke at jobcentret SKAL fravælge 2. aktør. Jeg er således straks blevet sendt videre af mit jobcenter i Gentofte Kommune, med henvisning til at man har valgt at bibeholde ordningen for akademikere. Jeg har fået mulighed for at vælge mellem to forskellige, men efter et opslag på MA’s site andenaktoer.dk ser det ud til at være et valg mellem pest eller kolera. Interessant, hvad der kommer ud af det. Som ganske mange gør opmærksom på, er det svært at finde jobs som ikke eksisterer.
Er der slet ikke andre akademikere end undertegnede, der har luret det pudsige ved navnet Alecto – til et rekrutterings/”aktiverings”-firma?
Alecto er i den græske mytologi navnet på en af de 3 hævngudinder (Erinyerne). Det er 3 kvinder med fuglehoveder og -vinger, begge dele af messing. De forfølger og piner nådesløst deres ofre med metalnæb og -vinger, uden nogen sinde at slå ofrene ihjel. Nådesløs pinsel uden udfrielse.
Firmaet Alecto har selv valgt sit navn.
Jeg var der i et 6-ugers forløb, med lutter akademikere, hvor vi blev udsat for latterligt tidsfordriv a la “job-hjul” og andet pipfugleri. De første uger var OK, men i de sidste par uger var jeg godt nok ved at få pip!
I løbet af de 6 uger spurgte jeg lidt rundt i firmaet – bl. a. de smart klædte unge mennesker i receptionen, som slet ikke kunne høre os usle aktiverede, vi er åbenbart ikke rigtige mennesker i deres optik – om de vidste, hvad navnet betød?
Om man havde f eks googlet det?
Nej, det ved vi ikke, svarede hver og een. De ville åbenbart heller ikke vide det.
Under en af de sidste samtaler i forløbet (med en meget sød konsulent, der slet ikke var uddannet til at kunne gøre noget for ledige akademikere) spurgte jeg igen.
Konsulenten svarede nej, men da de opr. var 2 firmaer, der skulle lægges sammen, havde de nedsat en arbejdsgruppe, der havde holdt lange møder i ugevis og diskuteret navne. Hun havde været en del af den gruppe.
Og så var de kommet frem til ‘Alecto’. Ikke Electo (“valg” – desværre ligger min gymnasielatin meget langt væk), men Alecto, hævnens nådesløse bøddel. Helt intetanende var de.
Det er muligt, at konsulenten havde forstand på aromaterapi og div. “alternative” teknikker, men akademiker var hun ikke.
Det var den konsulent, der mente, at bakkesangerinde – jo da! – var en realistisk jobmulighed for mig, heller ikke. Hun var helt klart i show-delen af coaching, men realist med forstand på akademikerjobs, nej.
Så Alecto ved ikke, hvad de gør – de ved end ikke, hvad de hedder!
Det ser ud til at kommunernes tvungen brug af private aktører/anden aktør endeligt bliver udfaset med juni 2012. Gad vide om det så betyder at man overføres til kommunens jobcenter istedet? Jeg bor i KBH kommune. Er der noget nyt om, hvordan Kbh kommune forholder sig til de nye regler? Man skulle da tro det var en af de kommuner, der har spildt flest penge på systemet. Jeg er hos Alecto, og de har bestemt hverken noget visionært at fortælle mig eller bare styr på hele sagsbehandlingen.