Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Ejendommen i Mimersgade bygget til forbundet Træ, Industri og Byg, TIB, var klart blevet for utidssvarende til at leve op til moderne medlemsservice. Så da DM købte naboejendommen på Peter Bangs Vej, fik MA et tilbud, vi ikke kunne afslå.

Siden jul har håndværkerne været i gang med at indrette tre etager til MA og ikke mindst en fælles reception for DM og MA med indgang fra Peter Bangs Vej.

Medlemmerne skal ikke længere med elevator op på tredje for en samtale med en konsulent eller sagsbehandler eller for deltagelse i en workshop. Alt det kommer til at foregå i stue-/gadeplan, mens øvrige funktioner vil befolke 1. og 2. sal i bygningen.

Facaden ud mod Peter Bangs Vej undergår lige nu store forandringer i gadeplan. Der kommer nyt indgangsparti til MA og DM. I hullet mellem den røde og gule bygning til venstre er det, man kan smutte igennem til Nimbusparken og DM’s nuværende indgang. Foto: Google Streetview

Den præcise adresse bliver Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. Vi skifter ikke telefonnummer eller åbningstider.

Bær over med os, hvis der lige går lidt tid med at få alt på plads, men vi glæder os meget til at byde dig velkommen i de nye, moderne omgivelser fra tirsdag den 4. juni.

“Det kan betale sig at gøre en indsats for at få ledige på passiv forsørgelse i job, men man skal bruge de rigtige redskaber. Derfor er det afgørende, at man får en grundig analyse af, hvordan man bedst hjælper ledige i job, og hvordan virkeligheden ser ud i jobcentrene.”

AC er gået meget aktivt ind i forhold til dette udvalg og har blandt andet udtalt:

”Den traditionelle arbejdsmarkedspolitik med brobygning mellem udbud og efterspørgsel har haft for trange kår i det nuværende system grundet for mange procesregler og uheldig kassetænkning. AC går således ind til arbejdet med en ambition om at få designet et beskæftigelsessystem, som nyder større legitimitet blandt ledige og virksomhederne. Det forudsætter et system, som tager udgangspunkt i den enkelte lediges situation og jobperspektiver, og som har kvalifikationerne til at have en tæt kontakt til virksomhederne.”

Kommissoriet for udvalget er desværre indsnævret. Selve dagpengereglerne  –  som jo i den grad trænger til at blive forbedret – er  ikke med i kommissoriet, men jeg håber ikke, at udvalget lader sig begrænse af dette.

Derudover håber jeg, at udvalget i det mindste vil søge at gøre op med den grundlæggende mistillid og kontrol over for arbejdsløse, der ligger i det nuværende system. Og det er ligeledes vigtigt at få gjort op med,  at akademikerindsatsen er opsplittet på 98 kommuner.

Måske kan vi have en forsigtig optimisme over for, at udvalgets arbejde kan føre til små forbedringer og ikke de sædvanlige sorte ”reformer”.

Udvalget afslutter sit arbejde august 2013.

Frederik Dehlholm
Formand for MA

>> Læs også Input til Koch. Læserbrev i Information.

Af Nana Toft, freelance journalist. Foto: Stefan Kai Nielsen

Systemet er sort/hvidt. Enten satser du alt på ét bræt og bliver selvstændig på fuld tid, eller også er du ledig. Husker du Benny Walsøe Pedersen fra forrige nummer af MA-Nyt: Krisen kalder på frie agenter – hjælp dem? 

Benny fortalte, hvor rigidt han synes, systemet er, og sekundet efter publiceringen var der fuld gang i kommentarsporet: ”Et alt for stift system”, er der en, der skriver. ”Jeg har opgivet at få hjælp fra systemet”, skriver en anden. Én kommentar fik dog mere opmærksomhed end de andre: ”MA er den a-kasse, der spænder mest ben for personer med ønske om egen virksomhed”.

Faktum er dog: 79 personer har søgt om godkendelse til selvstændig bibeskæftigelse de sidste fire måneder. Kun to har fået afslag: En kunstner, der ville sælge sin kunst mellem kl. 12 og 17 hver dag og en konsulent, der ville arbejde som underleverandør til Banedanmark, hvor møderne lå inden for normal arbejdstid – og som en væsentlig pointe – ikke kunne rykkes. Det fortæller Ulla Bonde, der til dagligt arbejder som sagsbehandler med selvstændige som sit særlige fokusområde.

Alligevel er både konsulenter og sagsbehandlere i MA enige: Reglerne er for rigide. Spørger du konsulent Lene Jørgensen siger hun ligefrem, at reglerne er ”tudsegamle”, og jurist Søren Kristensen udtaler, at ”reglerne burde være langt mere smidige og give de ledige muligheder for at prøve at etablere en selvstændig virksomhed.”

Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at reglerne bliver lavet om. I en artikel i avisen.dk fra den 14. marts, Rigide regler bremser iværksættere, ridses situationen op, og flere a-kasser citeres for, at dagpengereglerne er en ”effektiv barriere for, at ledige starter egen virksomhed”. Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afviser i samme artikel, at der er et behov for at ændre på lovgivningen:

”Jeg forstår godt, at nogle ledige kan føle, at de står i et dilemma, hvis de overvejer at blive selvstændige, men jeg mener, at vi skal holde fast i princippet om at stå til rådighed, når man er på dagpenge,” lyder det fra ministeren i et skriftligt svar. Hun skriver samtidig, at dagpengene ikke må blive en indirekte erhvervsstøtte. ”Det ville være en risiko, hvis man lempede reglerne for, hvad dagpengemodtagere må – eller rettere – ikke må i forhold til at starte egen virksomhed”, lyder svaret. 

Jurist i MA, Søren Kristensen

Tips og tricks

Men selv i et rigidt system er der hjælp at hente. Hvis man vil have den eftertragtede godkendelse til selvstændig bibeskæftigelse, handler det nemlig om at være opmærksom på få, men ganske centrale ting. Uanset om du drømmer om at blive vidensiværksætter, freelancer eller konsulent, er det første råd at få hjælp til at skrive ansøgningen om selvstændig bibeskæftigelse:

1.   Kontakt MA

”Vi ved, hvor barriererne er og kan guide medlemmerne og skræddersy ansøgningerne til den enkelte. Mange ringer, men der er også rig mulighed for at mødes face-to-face”, siger sagsbehandler Ulla Bonde.

Næste råd går på, hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil have godkendelsen i hus. Skriv ikke: ”Det er min store drøm at blive selvstændig. Jeg håber, at jeg kan leve af det på sigt og blive fuldbolds-freelancer.”

Det er det, jurist Søren Kristensen definerer som at ”skrive sig ud af sin tilladelse”. Andet gode råd lyder derfor således:

2.   Hold dig til nutiden. Ikke fremtiden.

”Reglerne vil ikke acceptere, at du gerne vil leve af virksomheden. Så ved at beskrive et drømmescenarie kan man skrive sig ud af sin drøm,” forklarer Søren Kristensen. Konsulent Lene Jørgensen supplerer:

”Så kan virkeligheden jo ændre sig på et tidspunkt. Vi har for eksempel mange medlemmer, der godt kan lide at skrive. Reglerne gør det problematisk at skrive en roman med henblik på at få den udgivet. Men der er ikke nogen, der siger, at du ikke må skrive til skrivebordsskuffen. Når man så får et arbejde en dag, er der ikke nogen, der siger, at den ikke kommer op af skrivebordsskuffen. Man kan jo skifte mening. Det er der ingen, der forhindrer dig i at gøre.”

Helt centralt i reglerne om selvstændig bibeskæftigelse handler om, hvornår du lægger timerne i virksomheden. Her hedder det sig, at timerne skal lægges uden for normal arbejdstid. Altså typisk i weekender eller efter kl. 17 i hverdagene. Næste råd lyder derfor:

3.   Læg timerne uden for kl. 9 til 17

”Et konkret eksempel kan være det stigende antal spinninginstruktører, vi rent faktisk får i MA,” fortæller Søren Kristensen. ”Vi har haft en instruktør, der havde planer om at undervise hver morgen mellem kl.  8 og 10. Her arbejdede vi os så frem til, at det ligeså godt kunne være fra kl. 19 til 21 om aftenen. Det gjorde ikke hans virksomhed noget, og han fik sin godkendelse.” Hvilket peger på en anden helt central pointe, nemlig at få medlemmerne til at tænke i de rigtige målgrupper fra starten. Nogle kunder er nemlig bedre at arbejde for end andre:

4.   Skaf de rigtige kunder

”Det kan fx være svært at arbejde for offentlige kunder, der ofte gerne vil og kun kan få arbejdet gjort i dagtimerne. Her forsøger vi at få vores medlemmer til at kigge på en anden kundekreds,” forklarer Ulla Bonde. Søren Kristensen supplerer:

”Vi havde et medlem, der ville lave konsulentbistand inden for træning og sundhed. Han tænkte på at kontakte kommuner og dagplejemødre og tilbyde rådgivning om, hvordan børn kunne styrke deres motorik. Men så snakkede vi om, hvordan han i stedet kunne rette sit fokus mod fitnesscentre og den målgruppe, der kommer der.”

Ud over de fire gode råd skal man huske ikke at have fast telefontid, ikke annoncere på sin hjemmeside med, at kunder kan ringe hele dagen. Tværtimod er det en god idé at skrive, at kunder kan maile eller ringe efter kl. 17 på specifikke dage.

Fra bibeskæftigelse over i hovedbeskæftigelse?

Gode råd ændrer dog ikke på reglerne, som de er, og at det fortsat er svært at glide fra bibeskæftigelse over i hovedbeskæftigelse.

”Vi er også kede af, at Mette Frederiksen er kommet med den udmelding”, siger Lene Jørgensen. ”For det er jo mindst lige så godt at have sin egen virksomhed som at være lønmodtager. Vi er, som artiklen i MA-Nyt også understregede, på vej ind i et arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger frie agenter.”

Søren Kristensen understreger dog, at man vil fortsætte med at rende Mette Frederiksen på døren:

”Vi har ikke opgivet at få ændret reglerne i den rigtige retning. Vi har jo tidligere set, at politikere kan ændre kurs.”

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Foto dr.dk

MA’s holdning er, at ledige skal have mulighed for at videreuddanne sig i den periode, de søger nyt job. Kurserne tilfører de ledige nye kompetencer, og de er med til at bevare både deres markedsværdi og selvværd, når de selv kan tage hånd om deres karrierevej.

Kurser, der kan  gøre en forskel

- Nogle af kurserne på seks ugers selvvalgt uddannelse tilbyder konkrete værktøjer i nye færdigheder og certificeringer. Vi vurderer, de kan gøre en forskel for, om den ledige kommer i job, siger konsulent i MA København Maj Flounders.

- Det drejer sig fx om certificeringer inden for LEAN, Prince2, it-redskaber og GIS (geografiske informationssystemer), men også kurser inden for iværksætteri, som indeholder konkrete handlingsorienterede værktøjer og som kan sætte den ledige direkte i gang med at starte som selvstændig. Andre kurser giver den ledige mulighed for at få dokumentation for sine kompetencer inden for områder som projektledelse eller coaching. Det kan både have betydning i arbejdsgivers vurdering af den lediges cv og for den lediges rygrad i jobsøgningsprocessen, siger Maj Flounders videre.

Seks ugers selvvalgt er den eneste mulighed de ledige har for frit at vælge en aktivitet i den periode, de er ledige. Den ledige vurderer selv, hvilket forløb der passer til deres behov. MA’s ledige medlemmer har gode muligheder for at hente viden om kurser og arbejdsmarkedet hos os, når de skal vælge uddannelse, og de benytter denne mulighed flittigt.

- Der burde være flere kurser inden for områder, hvor de nye kompetencer kan gøre en forskel. Fx er det nærliggende at starte seks ugers selvvalgt kurser i emner som GMP (Good Manufacturing Practice) samt sprogkurser på højt niveau og flere af de værktøjsorienterede kurser. MA har selv taget initiativ til et GMP-kursus i samarbejde med Pharmakon og Københavns Jobcenter. Det kunne ikke gå ind under seks ugers selvvalgt, men havde en meget høj jobskabelseseffekt for cand.scient.er, fortæller Maj Flounders.

>> Læs om reglerne og se listen over udbydere i seks ugers selvvalgt kursus i MA Guiden
>> Læs Mads Jensens historie, der bragte ham nærmere et job
>> Se eller gense Peter Ellermanns historie i DR Pengemagasinet 3. april 2013

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Jacob hiver et designeræggebæger i stål op af tasken for at vise, hvad Karlslunde Metalsliberi også laver. Straks brainstormer de fremmødte over, hvordan man kan få afsat det. ”Tilbyd det til en hotelkæde, så det stod på morgenbuffeten.” ”Hvad med at forære Helle Thorning et eksemplar?” ”Bør Bahne ikke have det i deres sortiment – det er jo lidt a la Georg Jensen.”

Foto: xoliving.dk

Jacob griber den med det samme: ”Hvis jeg spurgte min chef hjemme på værkstedet, ville han blive helt fjern i blikket. Ordet markedsføring er ikke en del af hans vokabolarium. I løbet af ingen tid har I jo givet mig en masse ideer.” Og dermed har forsamlingen fanget essensen og værdien i at ansætte en akademiker i en dansk produktionsvirksomhed af beskeden størrelse, som for længst kunne være outsourcet til fjerne lande.

Alt det chefen ikke når eller vil røre ved

- Som videnpilot skaber jeg selv mit job og definerer selv mine arbejdsopgaver. Det er en stejl læringskurve i starten, for man bliver kastet lige ud i det. Fra konkurrentanalyse, brandafklaring, søgeoptimering, B2B-salg, brochureproduktion, strategiplan til ja, at lufte chefens hund, fortæller Jacob.

- Videnpilot er et godt navn. Man tilfører virkelig viden til en virksomhed. Og man sætter sine brede, akademiske kompetencer i spil, fortæller konsulent Henrik Schroll Graae de fremmødte medlemmer.

Der er penge til videnpiloter, men for lidt kendskab

I 2013 er der afsat 56 mio.kr. til ordningen, så ser man ikke de opslåede stillinger i fx MA Jobmatch, så kan man selv opsøge de små og mellemstore virksomheder og fortælle dem om fordelen ved at få dækket halvdelen af ens løn i et år.

- Læg din profil ind i Akademikerbasen og brug Web Direct for at finde potentielle virksomheder i dit nærområde. Og besøg dem så og fortæl dem, hvad du kan tilbyde, er Henriks klare opfordring.

En videnpilot går ofte ind i konkrete driftsfunktioner som CSR, arbejdsmiljø, kvalitetsstyring, web, salg, logistik, kundekontakt, sociale medier etc. Som videnpilot forbruger man i modsætning til privat løntilskud ikke af sin dagpengeperiode. Og statistikken taler sit tydelige sprog: 80 pct. får fast arbejde efterfølgende.

Akademikere kan redde danske virksomheder

- Selvfølgelig er det en personlig udfordring at være eneste akademiker blandt en flok kleinsmede med en ofte rå tone, fortæller Jacob. Jeg bliver konfronteret med det dagligt og har fx valgt at gå i arbejdsjakke som de andre for ikke at stikke ud. Men mit vigtigste budskab er, at man som humanist ikke skal være bange for kaste sig ud i det. Vi kan jo netop sætte os ind i en problemstilling og finde løsninger. Herregud, en business case er jo bare et fint ord for at beskrive, hvordan man når frem til et godt forretningsresultat.

- Humanister har nok en tendens til traditionelt at tænke i store, danske virksomheder, fortæller Henrik Schroll Graae. Hvem ville fx have tænkt, at der lå et spændende job i industrikvarteret i Karlslunde?

- Og ja, supplerer Jacob, vi kan gå ind og gøre en forskel. Min chef kæmper for at bevare danske arbejdspladser. Så lad os hjælpe de små og mellemstore virksomheder til at klare krisen, så de bliver i Danmark.

>> Læs om videnpilotordningen i MA Guiden

Skaf dig en praktikstilling og aftal personlig aflevering af din uopfordrede ansøgning

I marts måned havde MA besøg af Anne Frederiksen fra softwarefirmaet Tabulex, som leverer it-systemer til folkeskoler og daginstitutioner. Hun er kandidat i kommunikation og socialvidenskab fra RUC og kommer ind i Tabulex som projektleder i en vækstperiode. Nu er hun én af to direktører for 40 ansatte. Da hun blev ansat var hun eneste akademiker i virkeomheden. 

Hun kan give disse råd til jobsøgning i smv’ere (små- og mellemstore virksomheder):

• En uopfordret ansøgning må gerne afleveres personligt. Men ring eller mail i forvejen. Jeg siger oftest ja og giver en rundvisning. Jeg har endnu ikke fået én fra en MA’er.
• Skaf dig en praktikstilling. Vi har stor gavn af praktikanter til at lave et afgrænset projekt. Vi har haft to MA’er.
• Spørg om lov til at komme forbi og høre nærmere om, hvilke job virksomheden har. Hvilke funktioner?
• Hold øje med, hvem der vinder offentlige it-udbudsopgaver. Der følger muligvis stillinger i kølvandet. Se www.version2.dk.
• Mange smv’ere er villige til at prøve noget, hvis de har pengene.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Boligforeningen 3B havde slået stillingen op: Vi søger en cand.comm.er med minimum tre års erfaring. Mads var nyledig fra november 2012 og altså cand.mag. Hvorfor så i det hele taget interessere sig for jobbet?

- Jeg var klart bagud på point, siger Mads. Men jeg fik en idé efter at have været på kursus i HTML og CSS og i CMS-systemer, WordPress blandt andet. Jeg har dansk som hovedfag og har arbejdet journalistisk før, men de mere kontante it-kompetencer havde jeg ikke. Derfor valgte jeg i samråd med MA blandt andet et seks ugers selvvalgt hos firmaet It-kompetence.

Ansøgningen var en hjemmeside

Mads have egentligt lidt bange anelser inden kursusstart efter mange historier i medierne om pipfuglekurser for ledige, men han blev heldigvis overrasket og var meget tilfreds med forløbet.

- På kurset lærte jeg grundlæggende webdesign. Og så var det jeg fik ideen, da jeg så opslaget fra 3B. Jeg tog deres hjemmesidedesign og kopierede over til mig selv. Og så gik jeg i gang med at udskifte deres menuer med mine egne. Altså deres nyhedslink blev fx link til min ansøgning. Et andet til mit cv. Deres kontaktoplysninger blev til mine etc.

Sådan ser 3B’s hjemmeside normalt ud. Vi kan ikke vise Mads Jensens leg med layoutet. Han skulle slette det efterfølgende.

Seks til jobsamtale

176 søgte stillingen i 3B. Mads var én ud af seks, der kom til samtale. Og det er jo det, det handler om, at komme gennem det første og vigtigste nåleøje og blive lagt i den rigtige bunke.

- De fortalte til samtalen, at min meget kreative og originale ansøgning havde vakt opsigt. Den var blevet delt rundt til hele afdelingen. Så den blev min indgang til samtalen.

Mads fik ikke stillingen. Men han fik nogle vigtige kompetencer gennem kurset. Der var 30 deltagere på holdet, og alle var grebet af det og fik en hjemmeside op at køre.

- Det var godt at have noget at stå op til, og vi var gode til at sparre med hinanden på kurset. Det vil vi også gøre efterfølgende i vores lille netværk, slutter Mads.

>> Læs MA’s holdning til seks ugers selvvalgt
>> Se eller gense cand.mag. i musik og journalistisk formidling Peter Ellermanns historie i DR Pengemagasinet 3. april 2013
>> Læs kommentarer i MA-Nyt

Af Annette Buhl, skribent og iværksætter.

Innohvadfornoget?

”Innovationsdanmark”, kalder Thomas Blachman sit fædreland, når han skal give udtryk for, hvor slemt det står til med kreativiteten i kongeriget. Selv har jeg også haft det lidt svært med begrebet innovation. Lidt ligesom begrebet ”oplevelsesøkonomi”, der får mig til at tænke på kultur og kreativitet som metervare. Innovation er da også blevet så populært et begreb, at det begynder at ligne en one-size-fits-all løsning. Men oplægsholderne på temadagen formåede at kaste et mere nuanceret lys over begrebet, og hvis de godt 50 akademikere, som var mødt op, repræsenterer ”innovationsdanmark”, så er der i sandhed håb forude for vort lille land.

Social innovation

Der var en sjælden gejst og energi over selskabet – en stor kontrast til de jobsøgningskurser man bliver udsat for som ledig akademiker. Og for at være helt ærlig: En noget mere inspireret stemning, end den man oplever ved en gennemsnitlig forelæsning på universitetet. En bred vifte af oplægsholdere præsenterede deltagerne for mange forskellige aspekter af begrebet innovation, lige fra kunst som innovationsredskab til de politiske og praktiske rammer for iværksætteri. Og deltagerne kom virkelig på banen. Der blev stillet kritiske spørgsmål til oplægsholderne, der blev netværket og der blev diskuteret og debatteret.

Ikke mindst var energien i top under workshoppen i social innovation, som blev ledet af Peter Martin Jakobsen og Thor Rigtrup Larsen fra innovationsbureauet Creature. Her skulle deltagerne i mindre grupper, og på meget kort tid, finde nye løsninger på samfundsproblemer som madspild og ensomhed hos ældre. Den heftige aktivitet fik det fyldte lokale på toppen af Valby Kulturhus til at minde om en trykkoger, og det ville ikke have overrasket mig, hvis taget havde lettet en smule. Om der kom brugbare ideer ud af det, tør jeg ikke garantere, men sikke en energi det gav at få lov at bruge sin kreativitet sammen med andre engagerede mennesker. Som en deltager skriver i sin evaluering af dagen: ”Jeg gik hjem med en fantastisk god følelse og optimisme i kroppen. Jeg styrkedes i min tro på at “vi” akademikere kan noget, og at vi faktisk i fællesskab kan udøve stor kreativitet. ”

Valby Kulturhus 28. november 2012

Radikal innovation

Professor ved CBS, Mette Mønsted, som har en baggrund som sociolog, talte om kompetencer i innovationsprocesser og ”radikal innovation”, som bestemt ikke er en standardløsning, men en øvelse der kræver mod til at sætte ideerne i spil. ”Lad være med at lave en virksomhed sammen med nogen, der ligner jer selv” formanede Mette Mønsted og anbefalede i stedet, at man finder samarbejdspartnere, der kan give ens ideer modspil. På den måde bliver ideerne skarpere og mere…ja, innovative.

Men forskellighed er selvfølgelig ikke nok. For at kunne skabe noget sammen skal man have et fælles sprog, hvilket kan være svært i dag, hvor faglighederne er så specialiserede. Det er ikke nogen nem øvelse, og man forfalder ifølge Mette Mønsted let til laveste fællesnævner eller gruppekonsensus tænkning. Mon ikke det er derfor innovationsbegrebet er blevet så udvandet? Ægte innovation er risikabelt og fyldt med usikkerheder: Er ideen funktionsdygtig? Er der et marked for den? Løser den et reelt problem? Og er vi i det hele taget enige om, hvad det er vi vil?

Nye konstellationer

Et af formålene med temadagen var at skabe rammer for at møde nye samarbejdspartnere eller blive inspireret af fagligheder, som man ikke ellers ville møde.

Jeg faldt i snak med australske Josie Frances Hadley, som er i gang med en uddannelse på Kunstakademiets Designskole. Josie forklarede, at hun – ligesom mange af hendes studiekammerater – har massevis af ideer og prototyper, der ligger og samler støv. På skolen lærer man ikke noget om iværksætteri eller markedsføring, så hun var mødt op til temadagen for at få inspiration til, hvordan hun kommer ud i verden med alle sine ideer. Fra tidligere har Josie – ligesom jeg selv – en litteraturuddannelse, og ved siden af designstudiet skriver hun børnebøger. Da jeg selv er i gang med at etablere et e-bogsforlag, var det oplagt at indlede et samarbejde.

Når de triste historier om økonomisk krise og udfaldstruede dagpengemodtagere tager overhånd, glemmer vi hvilke fantastiske potentialer, vi ledige akademikere går rundt med. Vi kan – og skal – selv være med til at løse problemerne. Vi har virkelig noget at byde på, både som potentielle medarbejdere i danske virksomheder, men så sandelig også som freelancere og selvstændige erhvervsdrivende.

Jeg håber at temadagen har motiveret flere til at tage springet til at skabe deres eget job. Og til de læsere, som gik glip af denne inspirerende dag, men som går og overvejer at starte selvstændig virksomhed, kan jeg anbefale at kigge forbi Iværksætterhjælpen, som har åbent mandage kl.17-19. Her kan man få sparring på sin idé og måske få kontakt til den samarbejdspartner, man mangler for at komme videre.

Hvis du gerne vil møde andre akademikere og potentielle samarbejdspartnere, kan du også melde dig ind i Tværfaglige Akademikere. Netværket er løst struktureret, og mest baseret på en LinkedIn gruppe af samme navn. Der bliver med jævne mellemrum arrangeret arbejdsmøder ud fra forskellige interessefællesskaber, der opstår i diskussionerne online. En af møderækkerne har haft overskriften Innovation med forskellige indgangsvinkler, blandt andet med temadagen som resultat.

Links

>> Iværksætterhjælpen
>> Tværfaglige Akademikere

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Hvor møder du de typiske udfordringer for nyuddannede, når du ser deres cv, Kirsten?

Har du dårligt sluppet specialet og dit studium, tænker de fleste naturligt nok, at min uddannelse da er det vigtigste. Cv’et bliver næsten skrevet til en studiekammerat og ikke en arbejdsgiver. Og navnlig bliver det ikke målrettet stillingen eller sat ind i en ramme. I videoen om Nanna, der er cand.mag. i engelsk og italiensk, spørger konsulenten ind til hendes interesse for rugby. Her ser hun, som hun siger det, ”guldet” i Nannas cv. Og da Nanna gerne vil være gymnasielærer, åbner der sig pludselig en vigtig kobling mellem at spille rugby med drenge og så stå over for en gymnasieklasse. Så det vigtigste er ikke alene ens uddannelse, men i høj grad også de erfaringer du har fra fx fritidsinteresser, studiejob eller frivilligt arbejde.

Hvad er så den væsentligste forskel mellem ens cv og den motiverede ansøgning?

Mange bruger ansøgningen til at uddybe, hvad de har lavet. Det skal over i cv’et. Ansøgningen skal bruges til at skrive sig ind i jobbet. Her er du jobrettet og fremadrettet - i cv’et er du bagudrettet. Men når det er sagt, skal du også i dit cv være bevidst om, hvilket billede du præsenterer af dig selv og hvilke erfaringer, du synliggør. Søger du et gymnasielærerjob, er dine erfaringer med formidling/undervisning, det at håndtere, motivere og samarbejde med unge mennesker, tværfagligt samarbejde vigtige. Søger du et administrativt arbejde, er det dine administrative, planlæggende og koordinerende erfaringer og evner, der skal tydeliggøres i dit cv.

Er der nogle gode fif til, hvordan man stiller et cv op?

Jeg siger tit, at man kan komme langt med et godt layout. Og med en klar struktur. Stjæl gerne fra andre. Se de eksempler på cv’er, der ligger på Candportalen. De små greb er simple: Lav en kort introtekst eller en profiltekst i starten af cv’et. Øv dig på elevatortalen – og skriv den ned. Hvorfor skal de overhovedet ansætte mig? Hvilke tre ting gør det? Prøv fx at se på Nannas cv før og efter – en kæmpe forskel.

Hvis du har søgt mange stillinger, hvor ligger udfordringer så i cv’et?

Genbrug er fristende, men vær varsom med det. Man kan højest have det samme cv til den samme jobtype. Mange arbejdsgivere læser i en første sortering slet ikke ansøgningen. De bruger ganske kort tid på at skimme cv’et igennem. Hvis det ikke afspejler det job, man har søgt, og der ikke er harmoni mellem ansøgning og cv, kommer man ikke videre. I den anden video med Maria viser det sig, at hun er i gang med et karriereskift. Hun er pædagog, men i gang med en kandidat. Hun skal gøre sit cv fremadrettet mod det sporskifte, hun pejler sig frem mod.

Er der forskel på den måde, humanister og scient.er skriver deres cv?

Ja, der er en tendens til, at scient.er er meget bevidste om at synligøre deres faglighed. Det ser man også i videoen med Camilla, der læser molekylær biomedicin. De ”glemmer” deres personlige kompetencer, og de glemmer at tænke på det spænd af forskellige opgaver, der ligger i det kommende job. Men for begge grupper gælder det, at man har svært ved at sige/skrive, hvad det er man er god til. Og for begge gælder det, at man har svært ved at slippe det akademiske sprog. Gør det ikke for indviklet, let sproget, forenkl det, skriv mere journalistisk.

Når man så har skrevet ”det rigtige” cv, er der så mere, man kan gøre?

Jeg vil sige to ting. Det ene er, at man skal sikre sig den røde tråd. Det betyder, at man skal kunne se sammenhængen fra stillingsopslaget til ansøgningen til cv’et. Det andet er, at få en anden til at læse det igennem. Og det skal gerne være en professionel, der ikke kender dig – ikke ens familie eller venner. Hvad tænker han/hun om dig, når de læser dit cv? Det kan kræve lidt mod at lukke andre ind og få dem til at kigge med, men det er jo netop det, Nanna, Maria og Camilla tør i de tre film. Derfor har vi også kaldt det en enestående mulighed for at kigge andre over skulderen. Og læringen for dem alle tre er jo også, at ja, cv’et kan man gøre en masse ved.

>> Se Nannas cv-tjek
>> Se Marias cv-tjek
>> Se Camillas cv-tjek

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

15 deltagere har på denne vinterdag i februar fundet vej til MA’s workshop Styr uden om ledighedsstress. Lene Vittrup læser op for dem:

Birgitte V. Rasmussen og Lene Vittrup, MA København

Der er blevet lyttet opmærksomt og nikket forstående undervejs, men nu er det deltagernes tur. Konsulent Birgitte V. Rasmussen deler et papir rundt: ”Noter her hver for sig, hvor du mener, du ligner Anne og hvor du er forskellig fra Anne.”

- Det handler om hele tænkningen om sig selv, forklarer Lene Vittrup. Man kommer fra den trygge universitetsverden, hvor man har bygget sin identitet op på sin solide faglighed og store viden. Og pludselig skal man til at sælge sig selv på et arbejdsmarked. Det er stærkt angstprovokerende for mange. Det kan sætte en ond spiral i gang med negative forudsigelser og negative forestillinger om sig selv. En selvopfyldende profeti – det frygtede sker!

- Vi oplever et stigende antal medlemmer til kurset, supplerer Birgitte. Det er blevet langt hårdere at finde et job i disse tider, og den forkortede dagpengeperiode har naturligvis forstærket nogles angst ”for ikke at nå det”. Selvværdet er på spil for mange ledige, for det handler om hele ens identitet. Som mange af deltagene formulerer det efter kurset, så får de brudt isolationen og den negative tænkning. De får set fælderne og kan vende situationen.

- Vi kan give deltagerne nogle værktøjer til at tænke konstruktivt og fokusere på egne resurser. Tag udgangspunkt i det vellykkede. Strategien er at få åbnet op. Som jeg plejer at sige: ”Først lys på – så kan man handle!”, fortæller Lene videre.

Der skal samles op på Anne P’s historie. Deltagerne skal udveksle to og to. Der bliver grint og løsnet op, for det er godt at mærke, at der er andre der har det som mig – og Anne P. har det heldigvis værre.

- Vi tager også medlemmerne til individuelle samtaler. Ofte kan man på en god times tid nå ind til kernen. Resten er op til den ledige selv, men at få stillet en handlingsplan op er en rigtig god ide for at komme videre. Vi kan fortælle mange succeshistorier, når den ledige får bugt med den del af stresset, som gør dem handlingslammet, fordi de ikke kan finde deres egne resurser i forhold til de krav, de selv stiller op, slutter Lene og Birgitte.

>> Læs også hvordan Martin Fischer og Jytte Lund Larsen har tackler deres ledighed.

Jeg er snart færdiguddannet som kandidat. Selvom jeg burde glæde mig, fylder frygten for ledighed mere end forventningens glæde ved snart at skulle ud og gøre brug af mine færdigheder. Medierne fortæller mig, at akademikerne er arbejdsløse, så når folk spørger mig, hvad jeg vil, når jeg er færdig, kan jeg blot svare, at jeg skal være arbejdsløs akademiker. At få drømmejobbet synes som en urealistisk drøm, som skulle være udlevet for 10 år siden – i dag skal vi vist bare være glade, hvis vi får et arbejde tids nok til, at SU-lånet kan tilbagebetales.

På kursus, men et job kom i vejen

Jeg har nu, i kraft af en praktikstilling hos Mellemfolkeligt Samvirke, stiftet bekendtskab med kurser for ledige. Her sidder nyuddannede akademikere, som benytter deres ledighed til ganske gratis at styrke deres kompetencer og få opkvalificeret deres cv – endda med nogle symbolske ECTS points i bagagen til at supplere op på en eventuel diplomuddannelse i ledelse senere hen.

Ud over min fryd ved at se velfærdsstaten i aktion, overrasker det mig, at der på kurset ofte er deltagere, der ikke møder op – ikke fordi de er dovne som Robert, men fordi de er til jobsamtaler. Nogle gange må en kursist endda aflyse sit kursusforløb, fordi et job er kommet i vejen. Dét er jo irriterende, for så bliver undervisningen forstyrret og gruppeprocesser afbrudt af et anmassende job.

Undervisningsteamet har endda forsøgt at få tidligere kursister til at deltage i et evaluerende interview, men det var temmelig problematisk, fordi de fleste var ude og passe deres arbejde. Så hvor er alle de ledige, der aldrig kommer i arbejde, når man skal bruge dem?

Ledighed som en udviklingsfase

Jeg har blandt kursisterne ledt efter nedslåede individer, der var bøjet af fornedrelse og håbløshed, men kursisterne er snarere klar til at erobre arbejdsmarkedet.

Fx er der Helle. Hun er uddannet i internationale studier og nåede at gå ledig i to måneder. Dét, der forekom Helle svært ved ledighedsperioden var selvfølgelig usikkerheden omkring varigheden. Andre ledige kan sikkert genkende følelsen af at stå i et vadested og det hårde i hele tiden at skulle sælge sig selv. Men Helle beskriver samtidig ledighedsperioden som en kærkommen udviklingsfase, hvor hun blev klogere på sig selv fagligt. Hvilke job ønskede hun, hvilke typer af virksomhed var tiltrækkende, hvilke kompetencer havde hun og hvilke kompetencer ønskede hun at udvikle?

Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej i København

Helle deltog i et kursus hos Mellemfolkeligt Samvirke, og kurset kom til at betyde meget. Ikke bare fagligt, men endnu mere det at holde sig i gang og at være en del af noget, af et team og have nogle at spise frokost sammen med.

Råd: Styrk dine kompetencer – og brug dit netværk

Jeg har spurgt Helle, om hun har et godt råd til alle os, der står på tærsklen til arbejdsmarkedet – og hun må ikke sige netværk. Hendes råd er hverken overraskende eller nyskabende, så måske er det fordi, det er de råd, der virker: at holde sig i gang og fokusere på at udvikle og styrke kompetencer – og så netværket, hvisker hun.

Dét med at være ledig er måske slet ikke så tosset endda, og ofte er frygten værre end dét, vi reelt frygter. For som min nabo engang sagde til mig, da jeg en varm sommerdag beklagede mig over mit studium, der førte mig lige lukt ned i ledighedens omklamrende favntag: ”Louise, hvor mange kender du, der har været ufrivilligt arbejdsløse hele deres liv? Nej, ikke særlig mange, vel?”