Fysiker in spe: Virksomhederne er for konservative
Dato:
18.08.2011
Emne:
ArbejdsmarkedetCand.scient.er
Udvalgte artikler:
- Jeg oplever en kontrast mellem, at politikere og erhvervslivets organisationer (DI, DE osv.) efterspørger samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser og efterlyser nye tværfaglige uddannelser, mens de virksomheder, der skal ansætte, i høj grad er konservative og ansætter fra den type uddannelser, de kender.
Mikkel Schou Nielsen, stud.scient. og specialeskrivende fysiker.
» » Hvad er din erfaring? Skriv eller kommenter herunder!
Mikkel uddyber sin situation:
- Jeg ser min egen jobsituation med størst sandsynlighed for at få en ph.d. Over halvdelen af de nyuddannede fysikere, jeg kender til, er i gang med en ph.d., og en del får mere end ét tilbud. For dem, der forsøger at få foden inden for i det private erhvervsliv, er det lidt mere besværligt, med mindre man helt vil skifte spor og fx arbejde i finansverdenen eller forsikringsverdenen. En hel del fysikere får arbejde her.
Vil man i det private og have et arbejde, hvor man direkte bruger sin fysikeruddannelse, så kan det tage noget længere tid at få fat. Og hvis man ikke søger i de store firmaer, der allerede har ansat fysikere, så kan man få svært ved at få foden indenfor. Ofte skal man konkurrere med ingeniører, og der vil man som fysiker blive betragtet som “for teoretisk” eller “akademisk”. Jeg hørte fra en færdiguddannet ph.d.er i røntgenfysik, at han blev fundet for overkvalificeret til en del stillinger eller netop for “akademisk” , hvilket skulle gøre ham uegnet til at arbejde med mennesker. Han endte for øvrigt med at placere sit studiejob som livredder ret højt i ansøgningerne som modvægt til ph.d.en.
Derudover er det heller ikke helt let at få job som gymnasielærer og opfylde kravene til pædagogikum. For en del år siden reducerede regeringen pædagogikum fra to til et år og strammede kravene til indholdet af didaktik og sidefag som del af kandidatgraden.
Dette gør, at mange nyuddannede fysikere end ikke opfylder kravene til at kunne undervise i fysik, og de fleste mangler et sidefag, som ellers normalt er et krav for fastansættelse. Man kan godt blive ansat som årsvikar, da der mangler undervisere i fysik, men fastansættelsen ser sværere ud på papiret i hvert fald.
Nu har jeg haft et indblik i både fysikkens og den tværfaglige verden, så har dannet en hel del erfaringer med dette område.
De jobs du skriver om, er teoretiske. Finans og forsikring handler om statistisk og matematik, noget I er rigtigt gode til, så intet under at folk ender I det, hvis de ikke har anden baggrund end teoretisk.
Jeg oplever et problem med de fysikere jeg kender, det er at de mangler eksperimentel erfaring og ikke tænker produkt orienteret. De har gennem hele deres uddannelser ikke søgt de eksperimentelle udfordringer og erfaringer.
Jeg har haft nogle fag med fysik studerende som var eksperimentelle, det var en øjenåbner for mange af dem, de kom til at tænke på en helt anden måde.
Få noget mere “hands on” erfaring med produkter og deres fysik, så har du nemmere ved at argumentere for hvordan de kan bruge dig! Om ikke andet kunne du også forsøge at finde en virksomhed at lave en Erhvervs PhD med.
P.S. at være overkvalificeret er ikke godt, da jeg ikke ville forvente at den ansatte person ville blive hos mig… men søge efter noget der svarede til kvalifikationer, mens personen var ansat.
jeg er en dreng på 16 år, og jeg elsker at lære om verden opbygning med universet, jeg ville bare spørge hvilken fysikske uddanelser der passer bedst under det.
@Michael: På Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet hedder fysikuddannelsen simpelthen “De fysiske fag” og dækker over astronomi, biofysik, geofysik, meteorologi, planetfysik, partikelfysik, atomfysik, kvanteoptik, faststoffysik mm.
For mig at se handler alle retninger i sidste ende om at beskrive “Universets opbygning”, hvad enten vi taler om hele universet med kosmologi, på planet niveau med planetfysik eller på de mindste størrelses skala med partikelfysik koncentreret omkring LHC på CERN. I løbet af uddannelsen kan du vælge dig ind på den retning, der passer dig bedst.
Så du kan altså vente med at vælge retning til du ser, hvad der virker mest spændende.
Udover Københavns Universitet har Aarhus Universitet også en bred vifte af muligheder, mens det er mere specialiseret (og mindre miljøer) på Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde UniversitetsCenter og Danmarks Tekniske Universitet.
@Cand. Scient Lars: Jeg tror, du misforstår mig. Jeg taler ikke om teoretiske fysikere, der har problemer, fordi de ikke har eksperimentel kunnen. Jeg taler om meget eksperimentelle og nærmest ingeniør-orienterede fysikere, der har problemer med at få job, fordi virksomheder, der ikke har haft en fysiker ansat før, opfatter _alle_ fysikere, som for teoretiske og “akademiske”.
Det er langt bedre på de virksomheder, der har prøvet at have en fysiker ansat, da de får brudt med fordommene og kan se, hvad en fysiker kan som en ingeniør ikke kan og omvendt.
Der er altså brug for at få gjort op med nogle fordomme og slået nogle døre ned. Heldigvis har fysikere i de seneste 20 år banet en del af vejen, men der er stadig et godt stykke igen, før du ikke bliver mødt med de nævnte fordomme som fysiker i størstedelen af virksomheder.
mange tak for svaret (-: